Findes der kun webbureauer i København?
Der er nok mange, der kan have det indtryk af, at webbureauer kun er noget, der findes i hovedstaden. Og selvom der, bevares, også findes rigtig mange webbureauer i København, er der heldigvis også webbureauer i mange andre byer landet over.
Faktisk er der endda også mange, der driver deres webbureau uden en fast lokation, fordi meget af arbejdet i den grad kan udføres digitalt og online, og på den måde er der som sådan ikke behov for at betale for dyre huslejer, kontorlokaler, strøm og meget andet, når arbejdet kan laves på farten.
Hvor dit webbureau er, behøver ikke at være så vigtigt
Når du skal arbejde sammen med et nyt webbureau, behøver det ikke at være så vigtigt, hvor det ligger. Selvfølgelig er der nogle virksomhedsejere, der gerne vil have mulighed for at holde fysiske møder med deres webbureau, men har du ikke behov for det, har du jo sådan set frit valg i hele Danmark til at vælge dit nye webbureau.
Og vil du holde møde med dit webbureau, kan mange møder jo i dag nemt klares over fx Zoom, som mange af os vænnede os til at bruge under Corona nedlukningen. Og mange har måske fundet ud af, at man kan klare langt det meste på skrift eller via videomøder.
Kvalitet og kompetencer bør fylde mere end beliggenheden
Når det kommer til at vælge dit webbureau, som du skal arbejde sammen med, bør du ikke have så stor fokus på beliggenheden af webbureauets kontorlokaler. Du bør i stedet have fokus på, om det er de rette til at hjælpe dig, og om de har styr på deres ting – har de med andre ord kompetencerne til at varetage opgaverne for dig på den bedst mulige måde?
Så kan det med beliggenheden komme i anden række. Det er jo meget vigtigere, at du finder et rigtig godt webbureau, der kan hjælpe din virksomhed, end det er at finde et webbureau i fx København, uden at spekulere på hvor gode de mon er til at klare de opgaver, du har til dem. Så sæt kompetencer over beliggenhed.