Du oplever måske at dine forældre bliver ældre og dårligere gående. Måske skal kørekortet snart fornys, eller de føler sig utryg ved at køre i bilen. Heldigvis findes der alternativer, så dine forældre kan forblive aktive og uafhængige. Som børn er det vigtigt at forstå, hvordan man kan hjælpe sine forældre med at vælge den rigtige el-scooter. Det hjælper i den grad også at vide hvordan den fungerer. Vi har samlet de hyppigst stillede spørgsmål vi får i Pegasus, som kan give svar på nogle af de spørgsmål du måske har.  

Er der påkrævet kørekort?
En af de mest almindelige spørgsmål er, om man skal have kørekort for at køre en el-scooter. For el-scootere, der kører op til 15 km/t, er der ingen krav om kørekort. Disse køretøjer betragtes som cykler i færdselsloven og skal følge de samme regler som cyklister. Det er derfor vigtigt at forklare dine forældre disse regler, så de føler sig trygge ved at bruge deres nye el-scooter.

Er elscooteren sikker og nem at håndtere?
El-scootere er designet til at være både sikre og brugervenlige. De har elektriske bremser, der automatisk aktiveres, når speederen slippes, hvilket giver ekstra sikkerhed. Derudover tilbyder mange modeller ekstra stabilitet med fire hjul. Det er vigtigt at sikre, at dine forældre føler sig trygge ved at bruge scooteren, og at de har modtaget den nødvendige instruktion i, hvordan den bruges korrekt.

Kommer servicen hjem på adressen?
Vi har landsdækkende servicebiler, der kommer direkte hjem til dine forældres adresse. Det er en stor fordel, især hvis de bor i en mindre by eller på landet, og gør det lettere og mere bekvemt for dem at få den nødvendige vedligeholdelse og reparation af deres el-køretøj. Pegasus har desuden et stort lager af reservedele – på den måde mindsker vi ventetiden på reparationer. 

Kan man få økonomisk støtte til sit køb af elscooter?
Man kan få tilskud fra kommunen til en el-scooter, hvis man har fysiske begrænsninger. Sådan et tilskud kan være en stor hjælp i ens økonomi, og på den måde behøver du ikke gå på kompromis med kvaliteten. I kan søge om kommunetilskud via kommunen, og vi står gerne klar til at rådgive jer om dette.

Hvad nu hvis noget går i stykker?
Pegasus El-scooter tilbyder omfattende garantier, hvilket betyder, at dine forældre er godt dækket ind, hvis der opstår problemer med deres el-scooter. Vi har 12 måneders garanti på produktionsfejl, 24 måneders reklamationsret ifølge dansk lov, og 36 måneders garanti på stel, stelkonstruktion og cover. Dette giver ro i sindet og sikrer, at bedsteforældrene kan få hjælp, hvis noget går galt.

Hvordan skal jeg oplade elscooteren?
El-scootere kan nemt oplades fra et almindeligt strømstik i hjemmet. Batterilevetiden varierer afhængigt af modellen og kan være mellem 15 og 60 kilometer pr. opladning. Det er vigtigt at hjælpe dine forældre på ved med at forstå, hvordan de bedst oplader deres scooter. Vær opmærksom på, at kørsel på bakker og i koldt vejr kan reducere batteriets rækkevidde.

Ved at klarlægge dine forældres daglige behov og el-køretøjernes funktioner, kan du bedre støtte dem i at vælge det rette køretøj. Dette sikrer, at de kan nyde deres el-scooter eller el-kørestol sikkert og komfortabelt. At have den rette information og være opmærksom på de vigtigste faktorer kan hjælper med at få mest muligt ud af deres nye el-køretøj. Dette kan forbedre deres mobilitet og livskvalitet, så de kan fortsætte med at være aktive og uafhængige i deres dagligdag.